Så ligger jeg hjemme i min egen seng igen efter en lang sommersøndag på vandet. Det var endnu engang fantastisk at runde Kronborg – der er så meget liv og storhed på det sted – og strøm og vind ikke at forglemme, men jeg kom da rundt.

Kronborg og Helsingør-Helsingborg færgen

Jeg mødte Erik og Birthe Plesner fra Rungsted Kajaklub på nordkysten, det var ret hyggeligt at sige hej til dem og få en forsmag på hjemkomsten.

Jeg var i Rungsted 22:15 efter en lang dag med en del blæst. Min far stod og vinkede fr sydmolen og hjalp med at få Lille My vasket lidt og lagt pænt på plads, med tak for denne gang.

Nu trænger jeg bare til at sove, og lade eftertankerne komme, når jeg er mere frisk.


Den smukkeste solnedgang som afslutning på turen