Klokken er 00:30 og jeg sidder på terrassen i sommerhuset og lytter til den stille sommeregn. Jeg har lige fået lidt at spise – jeg lagde til ved stranden ved ti-tiden og det har taget lidt tid at få alle mine sager herop.

Jeg valgte at gå efter at krydse fra Samsø til Helgenæs her til aften – den vind der er lovet for i morgen, ser ud til at starte allerede kl 03, så jeg var nødt til at gå over inden da. Men det gik også fint – jeg var ved Issehoved, spidsen af Samsø, kl 18 og ringede hjem for at få de aktuelle sejltider for hurtigfærgerne. Jeg roede ud til kompasbøjen, der ligger 4,7 km ude i strædet og ca 2 km fra færgernes rute. Så lå jeg der og trillede tommelfingre indtil kl 20, hvor begge færger passerede forbi samtidigt i hver sin retning. Herefter skulle der være et hul på en time præcis og det gav mig lige tid til at smutte de 4,4 km over i læ af en bøje på den anden side. Normalt ror jeg 5-6 km/t, så der var ikke megen margin, hvis der skete noget, men jeg trak godt i pagajen, og nåede over på 35 min – ingen problemer.


Jeg ligger og venter på færgerne ved østbøjen nord for Samsø


Dejligt at være forbi hurtigfærgerne og have Ebeltoft Vig i sigte!

Det var fantastisk at komme hjem til Helgenæs og Ebeltoft Vig. Det er mit farvand, jeg kender hver en pynt og sten i vandet – og så have roet hertil gennem sydvestpassagen! Det beviser jo at molboerne KAN stamme fra kajakroere, der er udvandret fra Rungsted – og at de har valgt den lange vej syd om Fyn, passer jo også fint med de gamle overleveringer om molboernes hang til at gøre det enkle kompliceret.

På vej over vigen var der stille, og den smukkeste solnedgang bød os velkommen hjem. 16 dage hertil 14 rodage, ca 40 km i snit på rodage. Indtil videre en fantastisk tur, der har udviklet mig enormt meget og taget mig igennem så mange fine områder af Danmark. Og for lige at slutte cirkelen mødte jeg på Issehoved en gruppe kajakker fra Bryggens Kajak Club – der jeg sov den første nat, det var næsten symbolsk.

Solnedgang over Ebeltoft Vig

Nu vil jeg glæde mig til at se Helle og børnene i morgen, og så bruge nogle dage på at fundere over, hvordan man kommer hjem til Rungsted igen – det problem havde de gamle udvandrere ikke!