Tog en overliggerdag mere for at få armen helt på plads. Jeg havde booket en tid hos min troldmand Michael, der er body-SDS behandler. Han gav armen og ryggen en ordentlig tur, kunne godt mærke, hvor det sad, og har givet mig nogle øvelser jeg selv kan lave. Lige nu er der intet tilbage, og jeg glæder mig til at komme på vandet igen.

Hvad dagen ellers har budt på? Den smukkeste rejse igennem landet til fods, i bus og i tog til Kbh. Og når jeg var på de kanter kunne jeg lige nå et smut forbi Solsortevej og spise frokost med Helle og Rune. Dejligt – og lidt mærkeligt – med et lille intermezzo i turen.

Men i morgen tidlig går det løs igen!

Morgen i Sandvig – vi glæder os begge til at komme på vandet igen!